FIND VEJ

EASJ Slagelse

Bredahlsgade 1
4200 Slagelse
Tlf: 5076 2650
E-mail

Studievejledning

E-mail:
studievejledning-cs@easj.dk

5076 2775
Åbningstider: Man-Tors: 9.00-12.00 Fredag: Lukket

Bolig i Slagelse

EASJ Slagelse

Du kan starte drømmen her hos os, uanset om du er til digital design, hvide kitler og kolber, jordbrug eller kan lide at bygge maskiner og ny teknologi. Du kan vælge mellem hele ni uddannelser på EASJ Slagelse.

Ni uddannelser er der at vælge imellem på EASJ Slagelse. Uanset om man er til apps, web eller natur og miljø, hvide kitler, kolber eller er vild med teknik er der muligheder her.

På EASJ Slagelse har vi et dygtigt team af undervisere, og du vil opleve et tæt og hyggeligt studiemiljø. På vores tre etager er der studerende og undervisere, der alle brænder for vores meget forskellige fag. Her kender vi hinanden – studerende, undervisere og administration, for miljøet her er uformelt og spændende:
Laboranterne har travlt i vores store laboratorier i stuen, Produktionsteknologerne og VVS-installatørerne giver den gas på 1. sal og øverst på 2. sal er der ikke mindre end et hav af forskellige uddannelser: Både de tekniske jordbrugsteknologer samt IT- og design/marketinguddannelserne hos datamatikerne, multimediedesignerne og serviceøkonomerne. Her finder du også vores to top-up-uddannelser til professionsbachelor i E-Koncept og Jordbrugsvirksomhed.

Og med dit studiekort har du adgang til afdeling 24/7, når du skal mødes med studiegrupper, benytte dele af vores udstyr eller holde fredagsfest i studiebaren “Bunkeren”.

Erhvervsrettet og internationalt
EASJ Slagelse har et godt samarbejde med virksomheder og organisationer i den meget store Region Sjælland, såvel som med udenlandske partnere. Alle uddannelserne er det, man kalder korte videregående uddannelser (KVU). De er alle skræddersyet til dig, der enten vil direkte i job efter endt uddannelse eller vil læse videre på professionsbachelor-niveau (PBA). Praktikforløb indgår i alle uddannelserne og mange projekter bliver lavet i samarbejde med en virksomhed. Som en del af dine studier hos os, kan du også rejse til udlandet på kortere eller længere studieophold (også i praktik), og allerede på vores afdeling kan du møde studerende fra hele verden.

Slagelse – en god studieby
Slagelse er en god by at læse i. Det er nemt at komme hertil, selv fra lange afstande. Slagelse har også et varieret studenterliv med mange fritidstilbud og det er nemt at finde noget at bo i.

 

Følg EASJ Slagelse på Facebook

Facebook_ikon_EASJ

Internationale uddannelser

Andre kurser

Se flere nyheder