Kontakt

Studiekoordinator:
Peter Krüger
50 76 26 19
pekr@easj.dk

Sekretær:
Jeanette Holm Jacobsen
50 76 26 17
jeja@easj.dk

EASJs fem første færdiguddannede autoteknologer

Erhvervsakademi Sjællands fem allerførste autoteknologer har fået eksamensbeviserne i hus.

“Jeg havde ikke lige regnet med, at de studerende ville dukke op med Amerone-vin og rosende taler til mig. Det kom bag på mig,” siger studieleder Peter Krüger om dimissionsdagen for sine fem første færdigtuddannede autoteknologer.

“Jeg synes godt, vi kan være bekendte at sende det første hold af vores autoteknologer ud i verden. De har alle sammen fået ros fra branchen under deres praktik, og censor vurderede efter eksamen, at vores autoteknologer har rigtigt gode jobudsigter,” siger en tilfreds Peter Krüger og henviser til den ligelige fordeling af det merkantile, salgsorienterede og det tekniske, der kendetegner autoteknologuddannelsen på Erhvervsakademi Sjælland.

Allerede i job
Martin Nielsen fra Hedehusene er en af de studerende, der netop har afsluttet sin uddannelse. Med 20 års erfaring og en uddannelse som lastvognsmekaniker bag sig stod han godt, da han begyndte sin jobsøgning. Men det var uddannelsen som autoteknolog, der kunne give ham det sidste forspring i forhold til de øvrige jobansøgere:

“Den her uddannelse har klædt mig godt på. Især ledelse, jura og økonomi-delen har gavnet mig, og selvom jeg har 20 års erfaring, så var det afgørende i min jobsøgning, at jeg kunne lægge uddannelsen til autoteknolog oveni,” siger Martin Nielsen, der allerede før sin sidste eksamen, hvor han i øvrigt fik et flot 10-tal, havde fået job som mellemleder i importørvirksomheden, Phoenix Danmark i Brøndby.

På billedet ses – fra venstre mod højre: Peter Krüger (studieleder), Nikolai Steen Hansen (fra Næstved), Martin Nielsen (fra Hedehusene), Pelle Andreas Grønskov Petersen (fra Vallensbæk Strand), Karsten Larsen (underviser), Mohamad Ahmad (fra Vallensbæk), Hamed Refah (fra Nyrup) og Jan Kiholm (underviser). 


UDDANNELSESMULIGHEDER

Her udbydes uddannelsen

Beslægtede uddannelser

Fakta om uddannelsen

Titel: Autoteknolog
Grad: AK
Varighed: 2 år
Semestre: 4
ETCS-point: 120
Se flere nyheder