Om EASJ

Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) er en helt ny organisation. Oprettet ved lov i 2008 som en institution i den offentlige forvaltning med en selvstændig bestyrelse og en rektor, der har det overordnede ansvar for organisationens drift.

EASJ udbyder uddannelser på Akademi, Diplom, og Professionsbachelor niveau på ni forskellige undervisningssteder i Region Sjælland for cirka 800.000 mennesker. I runde tal betyder det cirka 30 forskellige heltidsuddannelser og et tilsvarende antal forskellige deltidsuddannelser. En række af Erhvervsakademi Sjællands uddannelser udbydes også på engelsk af de enkelte skoler for danske og udenlandske studerende. Rektor anbefaler, at skolerne i så tilfælde overholder et sæt af retningslinjer.

EASJ har valgt en organisationsmodel, hvor hovedparten af EASJs aktiviteter foregår på de enkelte undervisningssteder, og hvor et begrænset antal fælles opgaver løses af EASJs rektorat.

EASJ har således gennem de enkelte skoler cirka 400 lærere og 50 ansatte til tekniske- og administrative opgaver, der kan være beskæftiget på hel- eller deltid. De betjener typisk mellem 2000 og 3000 studerende på et givet tidspunkt af et kalenderår.

EASJ er målt i ”årselever” det femte største Erhvervsakademi i Danmark.

 

Læs mere om EASJ