Menu

Sagnlandet Lejre deltager i Innovation Camp

Danske og internationale studerende fra Bachelor International Marketing studiet hos Erhvervsakademiet Sjælland, Roskilde har netop afsluttet deres Innovation Camp - 2 intensive dage, hvor opgaven var at komme med nye kreative ideer til oplevelsesaktiviteter og markedsføringstiltag for (Organisationen) det VidensPædagogiske AktivitetsCenter Sagnlandet Lejre. Der var 41 internationale studerende og 28 danske studerende, i alt 69 studerende, der var fordelt på 11 grupper. På 3. dagen blev afholdt en event, hvor hver gruppe fik mulighed for at præsenterede deres kreative ideer i form af prototyper i f.eks. papir/karton, videoer og plancher for Erik Bruun Frantsen, Områdeansvarlig for båldal og bibliotek hos Sagnlandet Lejre. Og Erik Bruun Frantsen var med sine egne ord ”meget begejstret for resultaterne”.

Sagnlandet Lejre
Sagnlandet Lejre og Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) har i flere år haft en Partnerskabsaftale. I den sammenhæng er flere af vores uddannelser i spil. Tidligere har der f.eks. været gennemført projekter i samarbejde med (vores) fødevareteknologi- og datamatiker- studerende. Samarbejdet har også udmøntet sig i, at en del studerende fra EASJ fra de forskellige uddannelser kan komme i virksomhedspraktik (praktikforløb) i typisk 10 – 12 uger (3-6 måneder) i Sagnlandet, Lejre.

Innovation Camp
I dag efterspørger erhvervslivet ikke studerende, der blot har stærke analytiske evner, hvilket normalt ellers er den primære læring på alle uddannelsesinstitutioner i dag. Erhvervslivet ser også meget gerne, at de studerende, inden de færdiggør deres uddannelse, er blevet trænet i kreativ tænkning.

Kreativ tænkning er en disciplin ligesom alt andet, som kan tillæres af alle. Det hele handler om at sætte de kreative tanker i gang gennem forskellige øvelser. Det lyder nemt, det er det desværre ikke. Udgangspunktet er altid, hvornår er det lige, vi alle sammen er mest kreative. Det er vi faktisk, lige inden vi falder i søvn, når vi er i bad eller holder ferie og i løbet af de små pauser, der kan være i løbet af dagen.

“Hvordan får man så sat de nævnte ‘pauser’ ind i et faglig forløb, så alle begynder at åbne op sin kreative side? Dette kan som sagt ske gennem forskellige kreative øvelser og hvor alle opfordres til at “slå den analytiske” del af hjernen fra. Rigtig mange studerende og erhvervsfolk er i starten oftest ikke vilde med at slippe kontrollen og gå med ind i legen. Til sidst overgiver de fleste sig dog alligevel, og har en fest ud af det,” udtaler Helle Thomsen, adjunkt med ansvar for tilrettelæggelse og gennemførelse af Innovation Camp.

Casen som obligatoriske element
De studerende på Bachelor International Marketing studiet hos Erhvervsakademiet Sjælland, Roskilde er typisk i aldersgruppen 22-27 år gamle, og det er netop denne målgruppe som Sagnlandet Lejre meget gerne vil have i tale også, udover de mange familier, skoler, ferierende danske og udenlandske turister og firmaer, som benytter det skønne naturområde i dag.

De internationale studerende, der deltog, kommer fra det meste af verden, det betyder, at de kommer med meget forskellig kulturel baggrund, og derfor kan perspektivere de mange kreative ideer på forskellige vis. Dette kan være med til at højne antallet af udenlandske gæster, der ønsker at besøge Sagnlandet Lejre.

Sagnlandets koncept var udgangspunkt for de kreative ideer, de studerende kunne komme op med. Som Sagnlandet Lejre selv udtrykker det:

“Kultur-og naturoplevelser er rygraden i Sagnlandet Lejres koncept og aktiviteter. Dette sker i rekonstruerede miljøer fra stenalder, jernalder, vikingetid og 1800 årene.”

Der var mange kreative ideer
Alle studerende havde tænkt den nyeste IT teknologi ind i deres kreative løsninger for Sagnlandet Lejre. Det være sig Apps, 3D, 7D eller trailere til TV og biograf, dette alt sammen for at skabe opmærksomhed om Sagnlandet Lejre rundt om i Danmark og udlandet.

På selve det skønne naturområde på 43 ha, som Sagnlandet befinder sig på kom der naturligvis også nye ideer til oplevelsesaktiviteter til kundegrupper som singler, par, familier, unge, børn og virksomheder.
Blot for at nævnte nogle af de mange ideer. Beklædningskonkurrencer, Madkonkurrencer, Circle of life: fra gris til tallerken, Realityshow, Floffy Morten, Vikingeløb/Orienteringsløb samt Viking games.
Erik Brunn Frantsen fra Sagnlandet Lejre udtrykte sin begejstring for resultaterne på følgende måde:

“Da jeg hørte, at I studerende kun har haft 2 dage til at forberede denne event dag, er jeg fuld af beundring for jeres indsats. At I har haft så lidt tid er omvendt også en rigtig god træning i, hvordan det er at arbejde med korte deadlines på jobbet. Tak for den flotte indsats!”

Herefter kvitterede Erik med at give de studerende fribilletter af til den kommende sæson 2017 hos Sagnlandet Lejre, en meget flot gave til alle. Dertil blev de studerende opfordret til at søge praktikplads hos Sagnlandet Lejre, derved kan de selv være med til at deres egne kreative ideer ud i livet, ved selv at være med til at udvikle og implementere dem.

 Deltagende medarbejdere fra Erhvervsakademi SjællandStudieleder: Poul Faarup
Adjunkt: Helle Thomsen
Adjunkt: Ulla Terese Kræmer
Studiesekretær: Rikke StrandlundSagnlandet Lejre:
Områdeansvarlig for båldal og bibliotek, Erik Brunn Frantsen

 

H6 Sagnlandet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

X
X