Menu

Er din praktikplads årets bedste?

Har du haft et praktikophold, som giver dig lyst til at give dem et rygklap den anden vej?

Så er det nu, du skal nominere din praktikvirksomhed til Årets EASJ-praktik 2017/2018 – klik her og nominér med det samme.

Er du EASJ-studerende og har du været i praktik i løbet af efteråret 2017 eller er du i praktik lige nu – så kan du nominere din praktikvirksomhed. Internationale studerende kan indstille deres praktikvirksomhed, hvis de er i praktik i en virksomhed i Danmark. *

Fra nu af og frem til den 6. april kan du nominere din praktikvirksomhed online her.

En jury, der består af repræsentanter fra Erhvervsakademi Sjælland, vælger en vinder, som bliver kåret senest den 24. april. Vinderen går videre til den nationale konkurrence.

VIGTIGE DATOER I KONKURRENCEN

16. februar: Konkurrencen offentliggøres

16. februar – 6.april: Du kan nominere din praktikvirksomhed.

EASJ’s vinder kåres senest den 24. april: Juryen består af repræsentanter fra Erhvervsakademi Sjælland, vælger en vinder fra Region Sjælland. Vinderen går videre til den nationale konkurrence Årets Erhvervsakademi Praktik 2018.

16. maj: Den nationale vinder af Årets Erhvervsakademi Sjælland 2018 skal findes blandt de ni erhvervsakademiers kandidater. Vinderen kåres ved et stort arrangement i LEGO HOUSE i Billund.

Hvorfor denne konkurrence?
Formålet med konkurrencen er at hylde EASJ’s nære samarbejde med erhvervslivet i Region Sjælland, og samtidig give dig som EASJ-studerende mulighed for at dele dine gode praktikoplevelser.

Sådan finder vi en vinder
Juryen bedømmer de nominerede virksomheder til Årets Erhvervsakademipraktik 2017/2018 i Region Sjælland ud fra følgende:

  • Hvordan praktikvirksomheden har inddraget praktikanten og givet praktikanten indsigt i virksomhedens drift og opgaver
  • Om praktikanten har haft en fast kontaktperson hos praktikstedet, og om sparringen med kontaktpersonen har matchet praktikantens behov
  • I hvor høj grad praktikvirksomheden har givet praktikanten mulighed for at benytte teori i praksis
  • Hvad praktikanten rent fagligt har fået ud af at være i praktik i virksomheden
  • Hvilke kompetencer virksomhedspraktikken har givet praktikanten, som praktikanten kan bruge i sin fremtidige karriere
  • Hvordan praktikvirksomheden har været med til at udvikle praktikanten personligt

    * Bemærk: Det betyder ikke så meget, om din praktikvirksomhed ligger inden for eller uden for Region Sjælland – bare du har været i praktik i perioden 2017/18.

 

Web

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

X
X