Menu

Er du klædt på til fremtiden?

10. januar 2018 starter modulet Supply Chain Management, der er et led i akademiuddannelsen International transport og logistik. Med chefens fulde opbakning i ryggen ser to medarbejdere fra dnp denmark as frem til at komme i gang med deres videreuddannelse. Uddannelsen udbydes i et samarbejde mellem Erhvervsakademi Sjælland og Erhvervscentret Greve.

Transport, produktion, logistik, shipping, distribution, Supply Chain, kvalitetsstyring og effektivisering af værdikæden. Det er nogle af nøgleordene i en branche, hvor virksomheder og medarbejdere hele tiden skal være klar på at imødekomme krav i en konstant omskiftelig verden. Her møder vi Malene Sølvsten Millard og Helle Lyders Larsen, der begge arbejder for dnp denmark as. Målet er klart for dem begge, for i forlængelse af de indledende moduler giver uddannelsen International Transport og Logistik mulighed for specialisering – enten inden for Indkøb eller Transport.

Personlig og faglig udvikling
Drivkraften for Malene Sølvsten Millard, der er indkøbschef i dnp denmark as i Greve, var lysten til at prøve noget nyt inden for et felt, som hun har beskæftiget sig med i mange år. Hun har allerede afsluttet første modul om Logistik, som kun har gjort hende mere sikker i sin sag.

“I en branche, der hele tiden ændrer sig, og på en arbejdsplads, hvor vores funktioner mere og mere overlapper hinanden er man nødt til at være et par skridt foran. Jeg er så heldig, at min arbejdsplads vil betale min videreuddannelse. De bakker op omkring min beslutning, også selvom jeg måske vil noget andet fremadrettet. Det er win-win, fordi jeg kommer hjem med viden, som jeg kan bruge med det samme. Det er kun en styrke af mig både fagligt og personligt. Du bliver nødt til at klæde dig på til fremtiden,” siger Malene Sølvsten Millard.

Få papir på erfaring og viden
Hvor Malene Sølvsten Millard ser frem til at komme i gang med Indkøbssporet, ser Helle Lyders Larsen frem til at prøve kræfter med specialiseringen inden for Transport.

”I seks år har jeg været i en logistikafdeling med produktionsordrer, og jeg har i noget tid efterspurgt en mulighed for nye indgangsvinkler. For at følge med tiden skal jeg også øge mit kendskab inden for transport og shipping. Jeg ser frem til at få flere værktøjer at arbejde med,” siger Helle Lyders Larsen.

Brug tiden på det
Direktør i dnp denmark as, Niels Hermansen, støtter fuldt ud sine medarbejderes videreuddannelse. Faktisk var det ham, der gjorde Malene Sølvsten Millard opmærksom på muligheden. Et nyhedsbrev fra Erhvervscentret Greve blev startskuddet.

“Det er første gang, at vi ser en uddannelse struktureret på denne måde. Du kan vælge at tage den i små bidder og hen ad vejen. Man binder sig ikke til en længere periode ad gangen. Det er overskueligt, og det giver en stor fleksibilitet, fordi du kan passe det ind i dit arbejde og stadig have tid til familien. Specielt jeres uddannelse er en fornuftig investering for alle parter, og vi får hurtig tilbagebetaling. Jeg mener det faktisk,” siger Niels Hermansen.

Skal du med på holdet?
Modulet Supply Chain Management har opstart 10. januar på Erhvervscentret Greve. Akademiuddannelsen International Transport og Logistik udbydes i et samarbejde mellem Erhvervsakademi Sjælland og Greve ErhvervsCentret. Et nyt hold i Supply Chain Management starter op 10. januar 2018. Skal du med?

Bemærk, at du ikke behøver at have gennemført modulet Logistik, før du tager Supply Chain Management.

Læs mere om uddannelsen og de forskellige moduler her: https://www.easj.dk/international-transport-og-logistik/

Supplychain600x600

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

X
X