Menu

Digital konceptudvikling (TOP-UP PBA)

Få job inden for:
  • Marketing
  • User research
  • Forretningsudvikling
  • Servicedesign
  • Oplevelsesdesign
  • E-handel
  • Projektledelse

Kan du lide at arbejde visuelt og kreativt? Og kan du fokusere på værdiskabelse for virksomheder og brugere, samt markedsføre på tværs af medier og være med på de nyeste trends inden for teknologi – så er Digital konceptudvikling en uddannelse for dig!

Uddannelsen har fokus på at skabe digitale løsninger, der er innovative og forretningsorienterede i et globalt perspektiv. Indsigt i og erfaring med projektledelse samt kommunikation gør dig i stand til at udvikle og argumentere for komplekse digitale services. Med en professionsbachelor i Digital konceptudvikling vil du kunne udvikle smarte løsninger på komplekse problemstillinger fra dag ét.

Uddannelsen kan også tages på engelsk (Digital Concept Development).

Jeg forventer, at den studerende møder velforberedt sådan, at vi i undervisningen sammen kan arbejde med viden i praksisnære rammer. Vi skal udfolde teorien og skabe en reflekterende kreativ praktiker til det teknologi- og innovationsdrevne erhvervsliv.

Annette Finnsdottir
Koordinator og underviser på Digital konceptudvikling

Uddannelsens indhold

I løbet af uddannelsen bliver du undervist i følgende emner:

  • Koncept- og forretningsudvikling
  • Projektledelse A & B
  • Redskabsfag som teknologiforståelse, videnskabsteori og brugerundersøgelse og -metode
  • Kommunikation og markedsføring

Udover disse fælles, obligatoriske fag kan du specialisere dig inden for et af studieretningerne Digital commerce og Digital design. Endelig indeholder uddannelsen et praktikforløb og afslutter med et bachelorprojekt.

Studieretningen inden for Digital commerce rummer emner inden for kerneområdet strategisk koncept- og forretningsudvikling med fokus på webshop.

På studieretningen Digital design beskæftiger du dig med emner inden for kerneområdet strategisk og digital koncept- og forretningsudvikling med fokus på digitale services.

I Køge kan du vælge at tage din uddannelse på engelsk og dansk. I Slagelse udbydes uddannelsen på dansk. Selvom du vælger uddannelsen på dansk, vil alle undervisningsmaterialer dog være på engelsk, ligesom nogle talks og forelæsninger vil være fælles for alle og derfor på engelsk. Desuden foregår en del af læringen udenfor undervisningslokalet, og der må derfor forventes mobilitet hos den enkelte studerende.

 

Studieordning

Adgangskrav

Følgende uddannelser kan give adgang til uddannelsen:

  • Multimediedesigner
  • Datamatiker
  • Designteknolog
  • E-designer
  • Markedsføringsøkonom
  • Serviceøkonom
  • Logistikøkonom
  • Administrationsøkonom

Andre merkantile og tekniske uddannelser kan give dig adgang, men det afhænger af den konkrete uddannelse.

Bemærk!
Hvis du har et udenlandsk adgangsgrundlag skal du dokumentere, at du har bestået Studieprøven eller tilsvarende, for at kunne blive optaget på dansksprogede uddannelser på EASJ. Såfremt du på anden måde kan dokumentere dansk på et tilsvarende niveau som ovennævnte, kan du bede om en individuel vurdering.

Hvis du er fra et andet nordisk land og dansk, norsk eller svensk indgik i din adgangsgivende eksamen, skal du normalt ikke tage en danskprøve.

På engelsksprogede uddannelser på EASJ kræves engelsk på mindst B-niveau.

Praktik

Praktik

Alle fuldtidsuddannelser på Erhvervsakademi Sjælland indeholder en obligatorisk praktikperiode.

Praktikperiodens varighed og placering varierer afhængigt af uddannelsen, men som hovedregel ligger praktikken på det sidste semester af uddannelsen, og bliver efterfulgt at dit afsluttende projekt.

Læs mere

SU

Statens Uddannelsesstøtte (SU) 

Når du læser på en videregående fuldtidsuddannelse hos EASJ, kan du søge om SU.

LÆS MERE OM SU HER

Tranportrabat

Studerende på videregående uddannelser (som er godkendt til SU) kan få rabat på abonnementskort til bus og tog i Danmark.

LÆS MERE OM TRANSPORTRABAT HER

Titel Digital konceptudvikling
Niveau
Professionsbachelor (TOP-UP)
Varighed 1½ år
ECTS point 90
Steder
Lyngvej 19, 4600 Køge
Sprog Dansk og Engelsk
Studiestart
August/september
Studievejleder
Køge

#digitalkonceptudvikling #erhvervsakademisjælland

Bioteknologi, procesteknologi og kemi
X
X