Menu

Boligfinansiering og -rådgivning

Få styr på køb og salg af fast ejendom

Bliv i stand til at yde en kompetent og etisk forsvarlig rådgivning.

På modulet Boligfinansiering og -rådgivning lærer du at redegøre for de problemstillinger der præger boligmarkedet. Du lærer at identificere de finansielle og juridiske problemstillinger inden for køb og salg af fast ejendom, og du får færdigheder til at opstille konkrete, individuelle løsningsforslag til dine kunder.

Du får viden om:

  • Professionsansvar – herunder god skik og regler
  • Lov om omsætning af fast ejendom, forbrugerbeskyttelsesloven, erhvervelsesloven samt energimærkeloven med dertil hørende bekendtgørelser
  • Ejendomskategorier, ejendomstyper og ejerformer og den dertil knyttede ejendomsjura
  • Ejerboligtyper, dvs. en- og tofamiliehuse, fritidshuse og ejerlejligheder
    • Andelsboliger, deres udbud og den tilknyttede forbrugerbeskyttelse
    • Boliglandbrugsejendomme
    • Nybyggeri og projektsalg
    • Omsætning af særlige ejendomstyper, herunder grunde, ideelle anparter, andre boligfællesskaber, bygninger på lejet grund, timeshare, fredede bygninger og ejendomme med hjemfaldspligt
  • Garantityper inden for boligfinansiering
  • Skatteregler i ejertid og ved salg
  • Finansiering af boliger
  • Om- og tilbygning
  • Skattemæssige konsekvenser ved forældrekøb og udlejning af sommerhuse
  • Tvangsauktion, dens juridiske forløb og økonomiske konsekvenser for ejer og køber
  • Lejeret, herunder opsigelse af lejemål i ejerboliger i forbindelse med salg
  • Ekspeditionsmæssige og rådgivningsmæssige opgaver i forbindelse med berigtigelse og køberrådgivning
Holdoversigt og tilmelding

01/09/2017

Næstved

01/09/2017

Roskilde 3

 
Adgangskrav

Gymnasial uddannelse eller relevant erhvervsuddannelse + to års relevant erhvervserfaring.

Økonomi og tilskud

Hvis du er over 25 år, i job og vil efteruddanne dig sideløbende med dit arbejde kan du evt. søge Statens Voksenuddannelsesstøtte.
Perioden med SVU til uddannelse er 40 uger. Du kan få SVU i mindst en og højst 40 uger omregnet til heltid.
Betingelsen er, at du som ansat eller selvstændig har haft 26 ugers beskæftigelse på din nuværende arbejdsplads. Fleksjob, skånejob og servicejob tæller også med. Det samme gør perioder, hvor du har modtaget SVU eller VEU-godtgørelse.
Tidligere udbetalt SVU kan trække fra i de 40 uger, du højst kan få SVU i.
Som udgangspunkt kan du ikke søge SVU, hvis du i forvejen har en videregående uddannelse.

Du kan læse mere om økonom og tilskud her

 

Titel Boligfinansiering og -rådgivning
ECTS point 10
Niveau Akademi (AK)

Bioteknologi, procesteknologi og kemi
X
X