Menu

Grøn og cirkulær økonomi

Grøn og cirkulær økonomi er relativt nye begreber, og de er kommet for at blive. Der går næsten ikke en dag, hvor et af disse begreber bliver omtalt i medierne.

Derfor tilbyder Erhvervsakademi Sjælland i nu en efteruddannelsesmulighed inden for netop Grøn økonomi og Cirkulær økonomi.

Efteruddannelsen er baseret på 7 temaer og vil blive gennemført over 7 undervisnings-aftener i foråret 2019. Temaerne er følgende:

Hvad er bæredygtig grøn og cirkulær økonomi?

  • Vi ser på, hvorledes grøn og cirkulær økonomi kan være bæredygtig. Der inddrages eksempler på en række virksomheder, hvor det har vist sig at være en succes.

Hvordan klarer Danmark sig i forhold til udlandet i forbindelse med cirkulær økonomi?

  • Vi ser bl.a. på deleøkonomi og inddrager et samlet regnskab for Danmark. Endvidere drøfter vi en række udenlandske tiltag og ser på, hvorledes dette har/kan have en betydning for Danmark

Hvilken betydning har anbefalinger fra regeringens Advisory Board?

  • Regeringens Advisory Board har lavet 27 anbefalinger omkring cirkulær økonomi. Vi drøfter de enkelte tiltag, som er fremsat og inddrager Dansk Industris mening i relation hertil.

Er det relevant at tale om cirkulær bioøkonomi i den danske fødevareklynge?

  • Vi ser på, hvorledes bioøkonomi kan være relevant. I den forbindelse inddrages også etablering af bioraffinaderier, og vi ser på de perspektiver, disse har i den samlede økonomi.

Eksisterer der  cirkulær økonomi inden for  områder som gummi, tøj, papir, it og byggeaffald?

  • Vi inddrager disse fem konkrete områder og undersøger, hvorledes disse har bidraget til den cirkulære økonomi.

Hvilke arbejdspladsmæssige udfordringer og -muligheder findes der i grøn og cirkulær økonomi?

  • Vi drøfter bl.a. hvilke udfordringer, der findes og giver forslag til hvilke muligheder dette har.

Hvilke fremtidige perspektiver giver grøn og cirkulær økonomi?

  • Under dette tema, vil der bl.a. blive inddraget en række forhold i relation til job og jobmuligheder. Der gives her forslag til, hvilke områder der kan forvente jobmæssig vækst.

Målgruppe:

Dette efteruddannelseskursus henvender sig primært til personer og virksomheder som arbejder med eller ønsker at arbejde med grøn og cirkulær økonomi.

Undervisere:

Underviserne har alle en både teoretisk indsigt og praktisk erfaring. Kurset er derfor præget af praksisnære problemstillinger og løsninger.

I forbindelse med undervisningen vil der blive besøg på virksomheder, som har inddraget grøn og cirkulær økonomi i stor udstrækning. Disse virksomheder ligger i eller i nærheden af Slagelse.

Undervisningsform:

Dialogbaseret undervisning, hvor deltagernes egne erfaringer indgår og bliver drøftet. Der bliver også nogle gruppeopgaver samt hjemmeopgaver. En del af det materiale der anvendes er på engelsk.

Hvilke kompetencer kan du forvente dig at opnå efter deltagelse i efteruddannelseskurset?

Efter gennemførelsen af dette efteruddannelseskursus, vil du have en stor indsigt i og forståelse for, hvorfor og hvorledes grøn og cirkulær økonomi er blevet en del af den samlede dagsorden i dagens Danmark.

Endvidere vil du have fået indsigt i at se potentielle forretningsmuligheder og -områder, der måske venter på din indsats.

Undervisningsdage:

Det er planlagt at efteruddannelsen finder sted over 7 aftener i foråret 2019. Først undervisnings dag vil være den 4. marts 2019. Derefter planlagt følgende datoer: 11/3, , 1/4, 3/4, 8/4, 10/4 og 23/4.

Hver undervisningsaften svarer til 3 lektioner i tidsrummet 17.00 – 19.45.

Eksamen:

Der er ingen eksamen knyttet til dette efteruddannelseskursus. Der bliver derimod udstedt et deltagerbevis for gennemført efteruddannelse.

Undervisningssted:

Undervisningssteder Erhvervsakademi Sjælland, Bredahlsgade 1, 4200 Slagelse

Pris for deltagelse:

Prisen for deltagelse i kurset er kr. 5.980. Det dækker undervisningsmateriale, kopier samt øvrigt materiale som udleveres.

Seneste tilmeldingsfrist:

Seneste tilmeldingsfrist er den 15. februar 2019.

Holdoversigt og tilmelding

Opstart:
04/03/2019

Undervisningsdage:
11/3, 1/4, 3/4, 8/4, 10/4, 23/4

Tidspunkt:
17:00-19:45

Pris:
5.980,-

Eksamensdato:

.
Sted
Bredahlsgade 1, 4200 Slagelse
Dato
Opstart: 4. marts 2019
Pris
Kr. 5.980
Opret din egen PDF-brochure
Tilføj til PDF-brochure
Slet PDF-brochure
Dette vil slette hele din PDF-brochure...
Studiesekretær og Studievejleder
Slagelse
Studieledere
Slagelse

X
X